Hvad er SEO?

Udgivet: 1. januar 2020

Hvad betyder SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, eller søgemaskineoptimering på dansk. Hvad er SEO, hvordan virker SEO, og hvordan laver man SEO? Disse tre ting vil vi komme ind på her i artiklen, eftersom det er de færreste der forstår vigtigheden af det. Når man skal have lavet en ny hjemmeside, er det nettop vigtigt at der tages højde for SEO, da det er afgørende for hjemmesidens succes.

Man kan på en måde sige, at SEO er en værktøjskasse, hvorfra man bruger forskellige værktøjer til at optimere på sin hjemmeside. Disse optimering skal optimere din hjemmeside og dit indhold bedst muligt, så du står stærkere i Google og de øvrige søgemaskiner. Groft formuleret, så er den primære opgave at gøre det nemmere for søgemaskinerne at navigere rundt på din hjemmeside. Jo nemmere man gør det for søgemaskinerne, des bedre bliver sin hjemmeside bedømt, og des bedre en placering i søgeresultaterne vil sin hjemmeside også opnå.

 

SEO-pyramiden

SEO-pyramiden indeholder:

  • Teknik
  • Søgeadfærd
  • Indhold
  • Links

For at kridte de vigtige ting op når vi snakker SEO, bruger man tit SEO-pyramiden. Opbygningsmæssigt, virker den lidt på samme måde som Blooms taksonomi. Det nederste i pyramiden er det mest basale, og det øverste er ting man krydrer hjemmesiden med, når der er styr på det basale.

 

1. Teknisk SEO

Vi starter i bunden af SEO-pyramiden, nemlig med teknisk SEO. Med teknisk SEO handler det om at få fundamentet af hjemmesiden på plads. Derved kan Google forstå og indeksere dit indhold på din hjemmeside uden problemer. Det gælder både tekst, billeder, videoer, pdf’er mm.

Der er rigtig mange ting der spiller ind, når vi snakker teknisk SEO. Bl.a. er ting som mobilvenlighed, høj hastighed og linkstrukturen på din hjemmeside særdeles vigtig. Med en god linkstruktur på din hjemmeside, vil Google’s søgerobotter (Googlebots) nemmere kunne indekserer dit indhold, eftersom de sendes rundt på din hjemmeside via interne links.

TIP: Når du skal have lavet en hjemmeside, så sørg for at få lavet din hjemmeside i et SEO-venligt CMS-system. Her kan bl.a. CMS-systemerne WordPress og Joomla nævnes. Med eksempelvis WordPress kan man tildele unikke SEO-titler og metabeskrivelser, hvilket er helt essentielt for at kunne lave SEO. Derudover er en WordPress hjemmeside meget dynamisk, som er med til at øge hastigheden af hjemmesiden.

 

2. Søgeadfærd

Man kan ikke lave ordentlig SEO, uden at kende sin målgruppe. Det er altså vigtigt at kunne sætte sig i kundernes sted, og forstå deres efterspørgsel. Hvad søger de, og hvad vil de gerne opnå?

Når man kender sin målgruppe, kan man lægge en SEO-strategi. Det drejer sig nettop om at få sine produkter og tjenesteydelser præsenteret således, at de dækker målgruppens krav og behov. Især når man laver sin SEO-strategi, kigger man på den søgeadfærd som sin målgruppe foretager sig på Google. Ud fra den søgeadfærd kan man strikke sit indhold sammen med de rigtige søgeord, og få inspiration til nye ting at skrive om på sin hjemmeside.

Værktøjer til dette formål findes i massevis. F.eks. fungerer Google Search Console rigtig godt til at se sine siders gennemsnitlig placering i søgeresultaterne. Man kan også se hvilke søgeord sine sider bliver fundet mest på – både når vi snakker long-, medium- og shorttail-SEO.

Til at finde nye søgeord er Google Keyword Planner et godt værktøj. Med et kan man se den gennemsnitlige søgevolumen på bestemte søgeord, samt konkurrencen. SEO-værktøjet Ahrefs er også et godt værktøj til bl.a. samme formål, som er mere advanceret og detaljeret end Google Keyword Planner.

TIP: Når man skal finde søgeord, skal det selvfølgelig være søgeord med en rimelig høj søgevolumen. Når det så er sagt, så skal man også se på søgevolumen i forhold til konkurrencen. Tit kan det godt betale sig at finde en god balance derimellem. Med det mener jeg, at det tit kan betale sig at være en stor fisk i en mindre sø, end modsat. Altså, man finder relevante søgeord med lavest mulig konkurrence. Ofte er det især longtail søgeord som hænger lavest, og nemmest at høste udbyttet af.

 

3. Indhold

Dit indhold eller ‘content’ som det også kaldes, er det næste led i SEO-pyramiden. Det indebærer altså alle dine produkter og produktbeskrivelser, dine billeder, artikler osv. osv.

Når man har lavet sin SEO-strategi, og fundet de relevante søgeord som man vil arbejde videre med, skal sit indhold nu tilpasses dertil. Det handler altså om at optimerer og producere indhold, så det stemmer overens med hvad målgruppen efterspørger i Google. På den måde får sit indhold bedre forudsætninger for at ranke godt i Google’s søgeresultater.

Især når man skal producere nyt indhold, er det især effektivt at besvare de spørgsmål som folk stiller i Google. Spørgsmål som din service eller dit produkt kan hjælpe med at løse.

TIP: At producere nyt indhold til sin hjemmeside, kan bestå af almindelige sider. Det kan også bestå af blogindlæg, som sådan et du læser lige nu. At starte en blog på sin eksisterende hjemmeside, er bestemt kun fordelagtigt. På den måde kan man nemmere besvare sin målgruppes spørgsmål og problematikker løbende.

 

Links er en stor rankingfaktor, som er medvirkende i bestemmelsen af en hjemmesides placering i søgeresultaterne. Links der peger hen på sin hjemmeside, giver popularitet i Google, men det er ikke helt ligegodt hvor disse links kommer fra. Links som fører til sin hjemmeside, har nemlig ikke samme værdi. Des større relevans hjemmesiden har, hvor linket kommer fra i forhold til sin egen, er bl.a. med til at vurderer værdien af linket. Også hvor mange der klikker på linket, og hvor lang tid de besøgende er på sin hjemmeside er også med til at vurderer linket.

For at gøre det mere letforståeligt, kan man sammenligne et link (backlink) med en anmeldelse fra en anden hjemmeside. Des bedre hjemmesiden er, hvor anmeldelsen kommer fra, des bedre er det for sin egen hjemmeside.

TIP: Du kan selv starte op på linkbuildig på din egen hjemmeside. Husk bl.a. at dele dit indhold på sociale medier, vær aktiv på forums, henvis til din hjemmeside i dit nyhedsbrev. Altsammen gør en forskel, og med værktøjet Google Search Console kan du se hvilke domæner der linker mest til din hjemmeside.

 


 

Konklusion:

SEO er en vigtig ting der skal være styr på ved en hjemmeside. Det er nu engang det som er afgørende for en hjemmesides succes. Man kan sagtens have en hjemmeside som er 10 gange flottere end konkurrentens, men hvis SEO-arbejdet er bedre udført på konkurrentens hjemmeside – ja, så vinder konkurrenten på slagmarken, altså i Google’s søgeresulater.

Daniel Brogaard Nielsen