Hvorfor vælge Wordpress?

Udgivet: 11. februar 2020

Skal du have lavet en ny hjemmeside, så har du muligvis været vidt omkring på nettet, søgen efter muligheder herom. I den forbindelse er du garanteret stødt på ordet WordPress, og nu sidder du med spørgsmålet: “Hvorfor vælge WordPress?“. Dette spørgsmål besvarer jeg i denne artikel, og kommer ind på de muligheder WordPress skaber, og hvad det er super godt til.

 

Hvad er WordPress?

For at starte helt fra scratch, så er WordPress et CMS-system som gør livet nemmere for dig som hjemmesideejer – bogstavelig talt. WordPress er meget dynamisk, og man kan få meget til at ske med meget lidt arbejde, når først sin hjemmeside er sat op. Det skyldes, at en WordPress hjemmeside er lavet med et såkaldt tema. Dette tema kan laves fra bunden, eller man kan vælge at downloade et eksisterende tema. Sådan et tema til WordPress, er lavet med bestemte filer, som man med WordPress kan oprette nyt indhold på baggrund af. Det vil sige, at lave en artikel som den du læser lige nu, ikke tager længere tid, end det gør at skrive teksten.

Okay… man kan altså downloade et tema, og oprette sin hjemmeside ud fra det? Det er korrekt, men der er et “men”. Benytter man sig af et gratis tema, er man utrolig begrænset på muligheder, og bliver derfor nødt til at forholde sig til temaets begrænsninger. Det er dog ikke helt rigtigt, for man kan videreudvikle på et eksisterende tema, og krydder det med sin egen kode. Det nye tema man får ud af det, kalder man for et child theme. Men ønsker man at lave sin WordPress hjemmeside selv, uden kendskab til kode, så er man begrænset til temaets funktioner.

Man kan også vælge at betale sig til et “premium-tema”, hvor man vil få nogle flere muligheder, og mere kontrol over designprocessen. Ulempen ved premium-temaer er, at de tit er ret dyre, og man skal tit supplere med betalte plugins. Ud over det, så indeholder premium-temaer tit funktioner, som man aldrig kommer til at bruge. Det er altså en masse kode som ikke bliver brugt, og kun sløver sin hjemmeside.

 

Hvad koster WordPress?

WordPress er et open source software, som gratis kan downloades på deres hjemmeside. Dog er det vigtigt at huske på, at WordPress blot er “motoren” til hjemmesiden. Ud over en wordpress-installation, skal man have hosting til sin hjemmeside. Der findes mange steder man kan få hostet sin hjemmeside, og prisen er heller ikke noget som rykker tænder ud. For de fleste hjemmesider, kommer man langt for 200-300 kroner om året.

Kontakt mig, så kommer jeg gerne med et forslag til hosting, som passer til dine behov.

 

Derfor skal du vælge WordPress

Hvorfor skal du så vælge WordPress? Jo, der skal du bl.a. af følgende grunde:

  1. Mest populære CMS-system i verden
  2. Let at udvikle en hjemmeside, der passer til dine behov
  3. Let at anvende

 

#1 Mest populære CMS-system i verden

WordPress er det mest populære CMS-system i verden. Det betyder også, at der er en rimelig håndfuld it-folk, som arbejder med WordPress. Derfor er det nemt for dig som hjemmesideejer, altid at kunne få hjælp. Når det så er sagt, så er der også forskel på “bare” at lave en WordPress-hjemmeside, og ligefrem at udvikle i WordPress. Når man udvikler i WordPress, laver man sine egne temaer eller udvikler videre på eksisterende temaer, hvilket vi gør hos DBNWeb. F.eks. er vores egen hjemmeside, som er den du er på nu, udviklet fra bunden. Når man vælger at udvikle i WordPress, betyder det også, at man kan opnå præcis de resultater man ønsker.

 

#2 Let at udvikle en hjemmeside, der passer til dine behov

En af årsagerne til at WordPress er så populært, skyldes at det er så nemt at tilpasse til præcis sine ønsker og behov. Som nævnt, så bruger/laver man et tema til wordpress, som gør sin hjemmeside vildt dynamisk. Laver man et tema fra bunden, opnår man præcis det ønskede resultat, samtidig med at det efterfølgende arbejde er minimalt.

 

#3 Let at anvende

En anden årsag til at WordPress er så populært, skyldes den brugervenlighed det har. Uanset om man benytter sig af et eksisterende tema eller et tema lavet fra bunden, kan man altid lave ændringer på sin hjemmeside, uden at skulle røre ved noget kode. Det giver en frihed til dig som hjemmesideejer, eftersom du selv kan stå for vedligeholdelse af din hjemmeside, og derfor selv er herrer i eget hus.

Daniel Brogaard Nielsen