Guide: Sæt din WordPress-hjemmeside i maintenance mode

Udgivet: 10. april 2022

Det er altid en god idé at sætte sin hjemmeside i maintenance mode, eller vedligeholdelsestilstand på dansk, når du laver større ændringer på sin hjemmeside. Det er særligt vigtigt, for ikke at give dine besøgende et fejlagtigt billede af din hjemmesides opbygning. Forestil dig eksempelvis, at du er i gang med at lave din forside totalt om. Hvis du stadig lukker besøgende ind på din hjemmeside imens du rykker rundt på forskellige elementer, gør det dine besøgende forvirret, som fører til en dårlig brugeroplevelse.

Steder hvor det ikke giver mening at sætte din hjemmeside i maintenance mode, er når du blot laver små ændringer på din hjemmeside. Det kan f.eks. være ændring af skriftstørrelse, eller ændring af en farve et bestemt sted på din hjemmeside.

 

Aktiver maintenance mode uden plugin

Jeg er totalt meget for, at man så vidt muligt koder ting på sin hjemmeside selv, i stedet for at fylde sin hjemmeside med tunge plugins. Det samme gælder når vi skal sætte en hjemmeside i maintenance mode, for det kan vi gøre ret simpelt.

Det første du skal gøre, er at lave et child theme, hvorefter du indsætter nedenstående kode i filen ‘functions.php’.


function wp_maintenance_mode() {
if (!current_user_can('edit_themes') || !is_user_logged_in()) {
wp_die('Hjemmesiden er under ombygning. Kom igen senere.');
}
}
add_action('get_header', 'wp_maintenance_mode');

 

Aktiver maintenance med plugin

Hvis det at sætte din hjemmeside i maintenance mode med kode er for stor en mundfuld, kan det også klares med et plugin. Der findes rigtig mange forskellige plugins til formålet, men et plugin som WP Maintenance Mode & Cooming Soon kan være et godt bud.

Daniel Brogaard Nielsen

Fandt du indlægget brugbart?

Jeg er super nysgerrig efter at vide, om du fandt mit bloginlæg brugbart. Derfor må du (meget) gerne komme med dit inspark i kommentarfeltet. 🖐😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.